3. søndag i Advent: Sidste års julepynt

 

I får lige nogle af sidste års julehæklerier. Jeg fandt en rigtigt fin opskrift på hæklede snefnug, hjerter, juletræer, julehjerter, nissehuen til Kay Bojesen Aben, huenisser og julekugler.

Julepynten kom på juletræet efterhånden som de blev færdige, og inden jul blev de fleste pakket ind til julegaver.

2014-11-13 20.32.24-2
Sølv-snefnug
2014-11-13 22.50.21-2
3D-hjerte og “flettet” julehjerte
2014-12-03 23.01.41-1
Egentligt bare trekanter, men med sølv- og guldgarn som guirlander bliver de til juletræer
2014-12-09 21.04.03
Den søde abehue
2014-12-26 15.44.37
Flettet julehjerte på svigermors juletræ
2014-12-26 15.44.53
Huenisser
2014-12-27 14.10.50-2
Abens nissehue kom på
2014-11-21 17.02.21
Juletræet inden der kom lys på
2014-11-30 23.06.53-2
Og med lys

1. søndag i Advent

DSC_0347

 

 

DSC_0350

DSC_0351

DSC_0353

DSC_0355

 

Her er mit 1. søndag i advent indslag med lidt af de ting man kan hækle til juletræet. Julekugler, snefnug, juletræer og hjerter. Det er kun fantasien der sætter grænser for former og farver. Dette udvalg overlevede julen sidste år, mens resten blev givet væk i julegaver. Snart skal jeg i gang med nyt julepynt til juletræet. Jeg vil gerne lave nogle fine gingerbreads, gingerbreadmen, peberkagehuse, fluesvampe, og snemænd (mange af disse kan man finde opskrifter på inde på Drops’ hjemmeside, hvis man kigger under deres juleværksted). Om jeg når så mange ting må tiden vise.

Jeg har heldigvis allerede hæklet juletræstæppet, men mere om det senere.

Glædelig jul!

Hækleguide til Århus

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det er nødvendigt med “En Hæklers Guide til Århus”, og det skal jeg meget gerne levere.

 

yarnfreak 3
Fra åbningen af Yarnfreak

 

Yarnfreak

Yarnfreak er den fineste garnbutik i hjertet af Århus, og har også en fin webshop. Jeg går i Yarnfreak for at købe Zpagetti-garn til de store projekter som kurve og tæpper, og så har Yarnfreak et lækkert udvalg af hæklebøger. Jeg følger Yarnfreak på Instagram, hvor jeg kan følge med i hvad der sker i butikken og jeg får rigtig meget inspiration derigennem.

Den kan findes på Ingerslevs Plads 2.

 

søstrene grene 3
Bomuldsgarn i lækre farver

Søstrene Grene

En anden elsket butik at handle garn i er for mig Søstrene Grene. De har det blødeste bomuldgarn til gode priser og lækre farver. Hver gang jeg er i Søstrene Grene skal jeg lige have et par nye farver med hjem til fremtidige småprojekter, senest købte jeg nogle lækre grønne farver, med intentionen om at hækle kaktusser. VI får se hvornår det bliver…

Dog skal man tænke over, at det ikke er sikkert de har samme farve hver måned, så hvis man planlægger et større projekt skal man købe nok! Jeg har også hæklet med deres uldgarn, både det gamle tynde uldgarn som jeg hæklede et par huer af, og det nye sock yarn, og de er begge gode lækre uldgarner.

Den findes på Søndergade 11 og i Bruuns Galleri.

 

Eskimo 4
Uldgarnet Eskimo

Risskov Garn

Hvis man er Drops-garn-elsker som jeg, er en butik som Risskov Garn en slikbutik! De har alle typer og alle farver i Drops-garn. Der er ofte gode tilbud på garntyper, fx alt alpaka til 25 % eller alt uld til 20 %, hvor man kan spare en masse penge. Jeg har købt uldgarnet Eskimo til min naturfarvede tæppe hos dem (og det grå Eskimo-garn som er et igangværende tæppeprojekt for en veninde), hvor jeg gav 14-17 kr. pr. nøgle.

Den ligger på Nordre Strandvej 63.

 

 

Baby alpaca
Baby Alpaca Silk

Netgarn

En anden Drops-forhandler, som befinder sig midt i Århus, er Netgarn. De har ikke så stort udvalg som Risskov Garn, men hvis man står og mangler garn til et lille projekt, har de mangle lækre farver i alpaka og baby alpaka. Det er en af de typiske strikke-garnbutikker, som der er MANGE af i Århus, men når det er garnet det handler om, og ikke inspiration, er Netgarn et godt bud på en Drops-forhandler.

Du kan finde den på Banegårdsgade 5.

 

2015-08-01 19.52.56
Disse nøgler er ikke fra Panduro, men garntypen er den samme

Panduro Hobby

Selv om det er en butik i den dyre ende, når det handler om håndarbejde, er Panduro alligevel god, fordi den har så meget forskelligt. I garn-afdelingen imponerer den ikke, men de har alligevel nogle farver og typer af garn, man måske ikke lige finder andre steder. Fx har de Hooked Ribbon XL kits og det almindelige Zpagetti-garn i mindre nøgler. De har også alle mulige hæklenåle, så man kan købe efter budget eller kvalitet. De har også bomuldsgarn i traditionelle farver, som man nogle gange skal bruge til fx amigurumi-dyr, men til 24 kr. pr. nøgle.

Panduro er ikke en garnbutik, men en hobbybutik, og den er et mekka for hobbyfolk. Hvis man mangler inspiration til kreative og sjove DIY er den et lækkert sted at bruge, da der er ALT hvad kunne drømme om for den kreative sjæl. Man får helt sikkert lyst til at lave noget kreativt, når man er derinde.

Findes i Latinerkvarteret på Badstuegade 5.

 

2015-02-18 13.21.22-2
Timeless Cotton 8/4

Stof og Stil

Da jeg lavede mit lappetæppe var det med bomuldsgarn fra Stof og Stil (det lysegrå er fra Stof 2000). De har nogle lækre farver i deres 8/4 bomuld meget lig Søstrene Grene. De har også økologisk bomuldsgarn, men det er desværre begrænset med farveudvalget. Hvis man køber ind til større projekter, kan man spare ved køb af 10 nøgler eller derover.

Butikken ligger uden for byen på vejen til Bilka og Viborg: Tilst Søndervej 94.

 

 

DSC_0254
Det store neonkoralfarvede K i garn fra No.1

Stof 2000

Navnet siger jo det hele, Stof 2000 er ikke en garnbutik men en stofbutik. De har et lille udvalg af garn, og jeg fandt fx det lysegrå bomuldsgarn til mit lappetæppe i Stof 2000. De har også det fine neongarn No.1 (K’et).

Den kan findes på Østergade 31.

 

2014-11-12 16.29.09
Minigarnnøgler

Amok 1

Som billedet indikerer havde jeg kun råd til meget små nøgler garn fra Amok 1. De forhandler kun de dyre garnmærker, og det er ikke lige noget for mig. Dog fandt jeg disse søde minigarnnøgler i sølv og guld, og dem kunne jeg lige få råd til.

Butikken ligger på Hans Hartvig Seedorffs Stræde 16.

 

Mini alpakka
Det blødeste alpakagarn (meget lig Drops Baby Alpaka Silk)

City Stoffer og Garn

Denne butik formår faktisk at være en lige dele stof- og garnbutik. Hvis man er til Sandnes-garn er den et mekka, men det er et af de dyre garnmærker, som ikke lige er inden for mit garnbudget. Man kan jo være heldig at få lækkert Sandnes-garn i julegave, som jeg gjorde sidste år, desværre var der bare ikke nok i en nøgle til at lave en hue.

Butikken ligger på Park Alle 9.

 

 

Juli 2
Nederste billede i midten er Viking-garn

Strikkepinden og den lille Zebra

Selv om dette er en decideret strikkebutik er garn jo garn, og de har nogle lækre mærker som Viking-garn (de blå-brune futter er hæklet i Viking-garn). De har også det famøse No.1 neongarn (se K’et længere oppe), som er meget populært.

Findes på Jægergårdsgade 44.

Instagram i Juli

Juli 1

Ført i juli måned havde jeg en uge med Summer University og ugen efter var jeg på camping på Samsø. Derfor blev det ikke til så meget hækling i started af måneden. Til gengæld opdagede jeg iskaffe, som jeg har været helt afhængig af siden Northside. Det er bare den lækreste sommerdrik.

Jeg havde noget fluffy lyserødt garn liggende, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Jeg fandt på at hækle en garnkurv, og Artemis var så sød at blive liggende mens jeg hæklede den. Det blev en meget blød kurv, som mest ligner en hat hvis man vender den om…

Jeg gjorde også et impulskøb i Netto af noget lyserødt nuancegarn og lilla glimmergarn. Som du vil få at se for august måneds Instagram blev glimmergarnet til en My Little Pony, mens det lyserøde ligger i garnskuffen og samler støv.

I juni begyndte jeg på den søde Star Wars AT-AT Walker, som i juli blev færdig. Så sød, ca. 10 cm. høj og åbenbart i den helt rigtige Walker farve. I hvert fald når de står i skyggen, med sol på er de helt lysegrå. Wikis Walker side.

Star Wars ATAT Walker and BabyHer er min AT-AT Walker i aktion!

Juli 2

Juli bød også på masser af:

  • Bard cardigan hækling
  • En lille kurv i restgarnet fra de fine slippers i gule, orange og grønne nuancer
  • Spruttehækling sammen med Artemis i Århus
  • Flere slippers i brune nuancer
  • Og endnu mere spruttehækling med Artemis i Dragstrup

Juli 3

 

Da jeg havde en dag i Grenå med min kæreste kom jeg forbi en garnshop som solgte Zpagetti-garn, og så MÅTTE jeg investere i nogle fine nøgler Zpagetti. Jeg købte blomme og grønne nuancer.

Derfor skulle jeg selvfølgelig prøve at hækle med det, jeg har for længst investeret i en hæklenål størrelse 12, fordi jeg vidste, at jeg ville lave noget i Zpagetti. Det første blev en måtte til Artemis’ madskål. Ikke det mest spændende, men noget jeg gerne ville have. Det næste blev en garnkurv, som Artemis bestemt mente, var en kattekurv. Hun blev ret skuffet, da jeg fyldte den med Drops Eskimo til mit næste tæppeprojekt.

Juli var også måneden, hvor jeg færdiggjorde den skønne Bark Cardigan, lavet efter denne opskrift. Den er hæklet i en tråd Drops Alpaca og en tråd Drops Brushed Alpaca Silk, begge i støvet rosa. Den er det blødeste der findes!