Instagram i Juli

Juli 1

Ført i juli måned havde jeg en uge med Summer University og ugen efter var jeg på camping på Samsø. Derfor blev det ikke til så meget hækling i started af måneden. Til gengæld opdagede jeg iskaffe, som jeg har været helt afhængig af siden Northside. Det er bare den lækreste sommerdrik.

Jeg havde noget fluffy lyserødt garn liggende, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Jeg fandt på at hækle en garnkurv, og Artemis var så sød at blive liggende mens jeg hæklede den. Det blev en meget blød kurv, som mest ligner en hat hvis man vender den om…

Jeg gjorde også et impulskøb i Netto af noget lyserødt nuancegarn og lilla glimmergarn. Som du vil få at se for august måneds Instagram blev glimmergarnet til en My Little Pony, mens det lyserøde ligger i garnskuffen og samler støv.

I juni begyndte jeg på den søde Star Wars AT-AT Walker, som i juli blev færdig. Så sød, ca. 10 cm. høj og åbenbart i den helt rigtige Walker farve. I hvert fald når de står i skyggen, med sol på er de helt lysegrå. Wikis Walker side.

Star Wars ATAT Walker and BabyHer er min AT-AT Walker i aktion!

Juli 2

Juli bød også på masser af:

  • Bard cardigan hækling
  • En lille kurv i restgarnet fra de fine slippers i gule, orange og grønne nuancer
  • Spruttehækling sammen med Artemis i Århus
  • Flere slippers i brune nuancer
  • Og endnu mere spruttehækling med Artemis i Dragstrup

Juli 3

 

Da jeg havde en dag i Grenå med min kæreste kom jeg forbi en garnshop som solgte Zpagetti-garn, og så MÅTTE jeg investere i nogle fine nøgler Zpagetti. Jeg købte blomme og grønne nuancer.

Derfor skulle jeg selvfølgelig prøve at hækle med det, jeg har for længst investeret i en hæklenål størrelse 12, fordi jeg vidste, at jeg ville lave noget i Zpagetti. Det første blev en måtte til Artemis’ madskål. Ikke det mest spændende, men noget jeg gerne ville have. Det næste blev en garnkurv, som Artemis bestemt mente, var en kattekurv. Hun blev ret skuffet, da jeg fyldte den med Drops Eskimo til mit næste tæppeprojekt.

Juli var også måneden, hvor jeg færdiggjorde den skønne Bark Cardigan, lavet efter denne opskrift. Den er hæklet i en tråd Drops Alpaca og en tråd Drops Brushed Alpaca Silk, begge i støvet rosa. Den er det blødeste der findes!